Af Dorit N. Glintborg
Nordjyllands Beredskab har indført afbrændingsforbud i alle 11 kommuner i Region Nordjylland. Dermed også i Morsø Kommune.
Afbrændingsforbuddet træder dog først i kraft til Sct. Hans.
I en pressemeddelelse oplyser Nordjyllands Beredskab: Der udstedes afbrændingsforbud i medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 1339 af 10. december 2014 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v. med ikrafttrædelse den 23. juni 2023 Kl.: 00:01 til den 24. juni 2023 kl.: 09:00
Forbuddet gælder enhver brug/afbrænding af:
- Skt. Hans bål
- Bål/bålfad/bålplads
- Brug af kulgrill, herunder engangsgrill
- På kystnært hav, mindre end 200 meter fra land
- Halm, halmstakke og lign. Der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer
- Haveaffald
- Affald fra skovbrug
Det betyder at enhver form for afbrænding af bål ikke er tilladt.
Der gives ingen dispensationer fra ovenstående forbud.
Nordjyllands Beredskab opfordrer desuden til almindelig forsigtighed i tørken. Man frarådes at parkere bilen i højt græs, at smide cigaretskodder i naturen, at bruge ukrudtsbrænder, at efterlade flasker i naturen og smide aske i naturen.
MODELFOTO.







































