Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Morsø Ungdomsskole har sat alle sejl til for at give de besøgende en spændende oplevelse, når der i morgen lørdag indbydes til åbent hus på Tranevej 1 og 2 i Nykøbing.

Projektmedarbejder Karsten Brandt Mark fortæller til Her På Øen, at man venter omkring 250 besøgende.

  • Alle vores hold vil være i aktion hele dagen, og sørger for masser af aktiviteter og underholdning, lover han.

Blandt de mange hold og aktiviteter kan nævnes Musical Teaser, MakerSpace-værksted, ungdomsbrandkorps, balletsession og E-sport.

Derudover vil der være aktiviteter som dækskifte på tid. Det foregår i ungdomsskolens motorværksted.

Morsø Ungdomsskoles elever er i morgen også klar til at indvie gæsterne ved åbent huset i emner som maleri, dans og magnetfiskeri.

Ungdomsskolens værksteder er åbne for gæsterne i morgen, og eleverne glæder sig til at vise, hvad de har lavet på de forskellige hold i løbet af skoleåret.

Foto fra ungdomsskolens hjemmeside.