Det årlige møde i trafiksikkerhedsudvalget finder snart sted, og formand for Teknik- og Miljøudvalget i Morsø Kommune vil gerne inddrage borgerne på Mors.

Keld Kortegaard fortæller til Her På Øen, at trafiksikkerhedsudvalget er et forum, hvor forvaltningen, skoler, politiet og borgere der færdes meget i trafikken, mødes for at drøfte trafiksikkerheden på Mors.

 

Forvaltningen præsenterer kommunens forslag til forbedringer, samt hvilke nye tiltag, vi kan se frem til.

De kommer også med en status på de projekter der er i gang.

 

Politiet fremlægger de trafikale problemer, som de ser på øen, de deltager også, for at komme med deres kommentarer til nye tiltag.

 

  • Jeg har så længe trafiksikkerhedsudvalget har eksisteret, været medlem af udvalget, i form af mit job som kørelærer. Jeg har gennem årene kommet med mange forslag til nye tiltag eller ændringer til gavn for trafiksikkerheden, siger Keld Kortegaard.

 

Det er så her borgerinddragelsen kommer i spil.

 

Keld Kortegaard vil nu gerne komme med et nyt tilbud, hvor alle borgere inviteres til at komme med forslag til nye tiltag eller ændringer, som kan øge trafiksikkerheden på Mors.

 

Måske særlig vigtig nu, hvor M.C. Holms Skolen lukker, og mange børn skal flyttes til Dueholmskole.

Der er helt sikkert også behov for ændringer eller forslag til nye tiltag ude i landsbyerne, så kom ud af busken.

 

Keld Kortegaards egne forslag til mødet er:

Fjernelse af indsnævring på Sallingsundvej.

Lave Frueled til en 2-minus 1-vej.

Ændre cykelstisti forbindelsen fra Arenaen til Sallingsundvej.

Forbinde cykelstien Dueholmkilen til Kærvej og Åbro Fald.

Ændre vigepligtforholdene ved Ejerslev kirke, så adgangen til Ejerslev havn forbedres.

Ændre Eghøj så den får udkørsel til Limfjordsvej i stedet for Næssundvej.

Keld Kortegaard afrunder overfor Her På Øen:

  • Du kan sende dine forslag til mig på kkor@morsoe.dk ,og jeg vil bringe dem med til mødet. Jeg ser frem til at høre dine forslag til forbedringer af trafiksikkerheden på Mors.

 

Keld Kortegaard

Formand for Udvalget for Teknik og Miljø