Her På Øen har modtaget et læserbrev fra Per Mortensen, Dansk Folkeparti på Mors:
Nu må UNESCO-hatten frem igen – borgmester, hvor langt er I egentlig nået?
Her På Øen har modtaget et læserbrev fra Per Mortensen, Dansk Folkeparti på Mors:
Nu må vi vist hellere have UNESCO-hatten frem igen.
Mit spørgsmål går denne gang direkte til vores borgmester: Har du tid til at svare på mit læserbrev?
Du skrev tidligere til mig, at du var meget glad for UNESCO. Det gjorde mig faktisk glad, for jeg håbede, at det betød, at der nu for alvor skulle ske noget.
Men jeg har været ude og kigge på vores verdensarv, og jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket. Hvor er skiltene? Hvor er den synlige markering? Hvor er den udvikling, som borgerne blev stillet i udsigt?
Skal alting virkelig gå så langsomt?
Jeg vil derfor gerne spørge helt konkret: Hvor mange penge er der afsat eller modtaget til skiltning og formidling i forbindelse med UNESCO, hvor mange af pengene er brugt indtil nu, og hvornår kan borgerne forvente at se de konkrete resultater?
For det nytter ikke noget, at vi bliver ved med at holde møder og tale om alle de muligheder, UNESCO kan give Mors. Når kommunen hænger så meget i bremsen
Jeg håber ikke at det tager for langt tid så det er for sent når ordene skal omsættes til handling
Det bringer mig videre til OPHAV.
Her synes jeg også, at borgerne fortjener nogle helt konkrete svar.
Hvor mange penge er der samlet set brugt på OPHAV fra det allerførste projekt og frem til i dag? Ikke kun den seneste del af projektet – jeg mener fra begyndelsen.
Og mindst lige så vigtigt: Hvad har vi konkret fået for de penge?
Det burde være muligt at fremlægge et samlet regnskab eller en oversigt, så borgerne kan se, hvor mange offentlige kroner der er brugt, hvad pengene er brugt til, og hvilke konkrete resultater investeringerne har skabt.
Pengene er der hvornår kommer i vider
Hvad sker der med Molermuseet?
Så er der Molermuseet.
For omkring et år siden blev museets fremtid og flytning behandlet politisk ved et kommunal bestyrelse møde i hallen den 24 juni 2025. Derfor spørger jeg igen vores borgmester:
Hvor langt er I nået?
Er arbejdet med en flytning reelt sat i gang? Er der udarbejdet en konkret plan? Er finansieringen afklaret? Og er man nået så langt, at der kan søges fonde?
Hvis ikke, hvad venter vi så på?
Vi har noget helt enestående på Nordmors. UNESCO-status burde være en anledning til at sætte fart på udviklingen – ikke endnu en anledning til flere års møder, arbejdsgrupper og gode intentioner.
De første 100 dage er gået
Og endelig er der de politiske løfter.
De første 100 dage er nu gået.
Derfor vil jeg gerne bede den politiske gruppe bag de løfter, der blev givet før valget, om en helt konkret status:
Hvad lovede I at sætte i gang inden for de første 100 dage – og hvad er rent faktisk blevet gennemført?
Ikke hvad man overvejer.
Ikke hvad man gerne vil undersøge.
Ikke hvad man forventer at drøfte på et senere tidspunkt.
Men hvad er faktisk sat i gang?
For politik handler også om troværdighed. Man skal holde det, man lover borgerne. Og hvis noget ikke kan gennemføres som lovet, så må man forklare hvorfor.
Jeg synes, tiden er kommet til færre flotte ord og flere konkrete svar.
Så kære borgmester: Hvor langt er I egentlig nået med UNESCO, OPHAV og Molermuseet – og hvad er der konkret kommet ud af de første 100 dage?
Jeg ser frem til et svar.
Med venlig hilsen
Per Mortensen
Arkivfoto: Her På Øen.






































