Anette Svindborg, medlem af kommunalbestyrelsen på Mors for Dansk Folkeparti, skriver følgende i et læserbrev:
Jeg har valgt at trække mig fra budgetforhandlingerne og siger nej tak til budgetaftalen.
Jeg sad virkelig længe og lyttede i dag. Jeg hørte på argumenterne, overvejelserne og de forskellige forslag.
Men efterhånden kunne jeg mærke, hvordan en stor sten voksede i min brystkasse.
For jeg kunne ganske enkelt ikke se mig selv i det budget, der tegnede sig.
Dansk Folkeparti er ikke som udgangspunkt for skattestigninger. Men jeg er også realistisk omkring den situation, Morsø Kommune står i. Derfor har jeg været åben over for, at en mindre skattestigning måske kan blive nødvendig.
Men så skal pengene også gå til de varme hjerter fra vores børn og unge til vores ældre, og til mennesker med handicap og psykisk sygdom.
For mig er velfærden utrolig vigtig, hvis vi gerne vil have flere til at flytte til Mors og få flere til at blive boende her.
For helt ærligt, hvem har lyst til at bo et sted, hvor der ikke er noget at komme efter?
Vi skal have gode tilbud til vores børn og unge. Vi skal passe på vores ældre. Vi skal sikre ordentlig hjælp og værdighed for mennesker med handicap og psykisk sygdom. Og vi skal skabe et samfund, hvor man føler sig tryg også når livet bliver svært. Et sted hvor folk har lyst til at bo og være, fordi de ved de har et sikkert net under sig.
Jeg har derfor kommet med ønsker til konkrete tilbagerulninger, fordi jeg mener, at nogle af de besparelser, der ligger på bordet, rammer forkert.
Jeg mener heller ikke, vi kan tillade os at bede borgerne om at betale mere i skat især ikke dem, der i forvejen ikke har så meget og slet ikke hvis de ikke samtidig kan se, hvad de får for pengene.
Hvis man skal betale mere, skal man også kunne mærke, at pengene kommer tilbage til borgerne.
Mine ønsker til tilbagerulninger kunne ikke imødekommes, og efter at have lyttet længe måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne se mig selv i det budget, der lå foran mig.
Jeg er meget ked af, at det skulle ende sådan. Det var ikke en beslutning, jeg tog let.
Men jeg kan ikke stå på mål for et budget, som jeg ikke kan se mig selv i.
Derfor valgte jeg at forlade budgetforhandlingerne.
Og derfor siger jeg nej tak til budgetaftalen.
Jeg er valgt for at være en tydelig stemme for Morsingboerne. Det ansvar tager jeg alvorligt. Også når det betyder, at jeg må sige fra.
Jeg vil fortsat kæmpe for det, jeg gik til valg på:
Tryghed. Ordentlighed. Åbenhed. Og varme hjerter fra de yngste til de ældste, for mennesker med handicap og for dem, der kæmper med psykisk sygdom.
Det er det Mors, jeg ønsker at være med til at skabe.
Anette Svindborg.
Pressefoto.
