Af Dorit N. Glintborg
Det er ikke hverdagskost med så stor offentlig interesse for et kommunalbestyrelsesmøde, som det var tilfældet i går aftes.
Over 200 morsingboer var mødt op foran Arenaen, hvortil mødet klogelig var flyttet fra Det Gamle Rådhus.
På mødet i går skulle de 21 kommunalpolitikere på Mors lave førstebehandling af det netop enstemmigt vedtagne budgetforslag for 2027, som Her På Øen har berettet om.
De fremmødte demonstrerede imod de fremlagte planer.
Her På Øen mødte den nuværende formand for Teknik- og Miljøudvalget, Keld Kortegaard og den tidligere formand for udvalget, Meiner Nørgaard inden mødet, og mens demonstrationen var i gang.
Begge var positivt stemt overfor de fremmødte demonstranter, og så det som demokratiet i sin smukkeste form.
Videointerview herunder:
Mange forældre til børn i de pågældende institutioner var mødt op for at vise deres utilfredshed med spareplanerne.
Videointerview herunder:
Én af tovholderne til aftenens demonstration var Mike Rolighed.
Videointerview herunder:
Der bliver andenbehandling af budgetforslaget i kommunalbestyrelsen på dens møde den 6. oktober, og fristen for at indsende ændringsforslag er den 5. oktober.








































