Her På Øen har modtaget nedenstående indlæg fra Peter Therkildsen fra Venstre, der er medlem af Region Nordjylland og sidder i forretningsudvalget:

Psykiatrien nær og fjern uden langtidsvikarer.

 

Igennem flere år har der manglet speciallæger indenfor psykiatrien, og det har medført at regionerne i vid udstrækning hyrede langtidsvikarer ind, som har været dyre og som har betydet at uddannede læger søgte stillinger hos vikarbureauer, frem for i regionernes psykiatri.

Efter langt tilløb, besluttede Danske Regioner at det fra 1. januar 2027 skal det være slut med langtidsvikarer i psykiatrien.

Det rammer hårdt i Nordjylland, hvor vi har haft ca. 20 langtidsvikarer, af de godt 50 læger som har arbejdet i voksenpsykiatrien.

20 færre læger til at dække lægebehovet, altså kun 30,5 læger til et behov, som hvis vi fulgte den lægedækning, som har været tilfælde i andre regioner, så skulle der være godt 70 psykiater til voksenpsykiatrien.

Med under halvdelen af stillingerne besat, så påkalder det handling, og hvad gør man?

Politisk har vi ikke forholdt os til noget endnu. Et forslag fra regionens administration har været til høring intern i psykiatrien.

Mange andre har også følt at man kunne gøre opmærksom på, at de tanker som administrationen havde sendt i en intern høringsbeskrivelse, med reduktion i Thisted og Frederikshavn, og en midlertidig opnormering på 6 senge i Brønderslev, skulle kommenteres.

Det har været meget velkommen, men har også skabt stor usikkerhed, hvilket er forståelig.

Nu er sagen ikke politisk behandlet, men der kommer et oplæg, hvor et stort antal senge bevares, og hvor størstedelen af de udfordringer som de borgere der er i sengene i dag, fortsat kan benytte og styrkes i. Samtidig skal der gøres hvad der er muligt for at håndtere distriktspsykiatrien. Men udfordret er det.

Det der er afgørende for mig, er at vi får funktions senge tilbage, når vi igen har de normale lægestillinger besat. Indtil da – så bibeholdes så mange senge som der er behov for.

Når jeg anvender det udtryk, så er det også af hensyn til sundhedsstyrelsen, som skal godkende det vi iværksætter, og at vi på alle måder er optaget af kvalitet, og nærhed.

Netop nærhed er meget vigtig, men høj professionel faglige kompetent udredning og behandling skal være et varemærke.

Det er mit og Venstres mål i Regionsrådets, – generelt såvel som på N8 og N7 i Thisted og Frederikshavn.

Peter Therkildsen (V)

Regionsrådsmedlem

Medlem af forretningsudvalget.

Pressefoto.