Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Også folk fra landbruget her på øen understøtter Landbrug & Fødevarers krisemøde i Odense på mandag og i København på tirsdag.

Lars Brian Hovmøller er udvalgt til at samle trådene i området, dækkende det gamle Viborg Amt, og han fortæller til Her På Øen, at alle er inviteret til at møde op og være med.

DOG skal Her På Øen understrege, at redaktionen i den første artikel om emnet, havde misforstået Lars Brian Hovmøller.

Det beklager jeg meget, og retter op på det nu.

Mødet er ganske rigtigt arrangeret som en reaktion på regeringens landbrugspolitik. Især den nye gødskningslov, også kaldet L5.

Men det er ikke den lokale demonstrations plan at køre i konvoj til hverken København eller Odense.
Der bliver tale om en blivende demonstration på en mark ved A26, Næssundvej.

Fra klokken 9.00 mandag morgen i næste uge til og med tirsdag aften vil der være landbrugsmaskiner på den nævnte adresse for at vise lokal opbakning til Landbrug & Fødevarers krisemøder.

  • Selvfølgelig er man velkommen til at drage til København eller Odense og deltage dér, men det er helt op til den enkelte, siger Lars Brian Hovmøller til Her På Øen.

Han er sikker på, at mange lokale indenfor landbruget vil møde op og parkere deres grej med masser af blink i de to døgn.

 

Arkivfoto: Her På Øen.