Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Morsø Festival slog i år endnu engang publikumsrekord.

Arrangørerne glæder sig over at have haft 3600 deltagere på pladsen i Outrup i løbet af lørdagen.

Det var 41. gang, at der var musik og fest på stadion i Outrup, og deltagerne i år kunne høre toner af blandt andre Hjalmer, Gobs og Tessa – og selvfølgelig lokale Double Up.

Fra arrangørerne lyder det sådan her:

  • Hold nu op, hvor har I spist, drukket, danset og festet til den helt store guldmedalje!

Alt tydede på, at I kunne lide de nye drinks, for Thisted Bryghus måtte komme med nye forsyninger to gange i løbet af aftenen.

 

Da Morsø Festival løb af stablen første gang i 1985, var det en noget mere beskeden opsætning med halmvogne, end det er i dag, hvor musikerne har en kæmpestor scene at optræde fra.

 

Rygtet om en god fest her på øen ser ud til at sprede sig længere og længere ud rent geografisk. Arrangørerne kan glæde sig over i år at have haft både thyboer, sallingboer, københavnere og nordmænd på pladsen.

 

 

Det er en fast tradition, at den lokale festival finder sted i uge nummer 33 hver sommer, og arrangørerne tænker allerede over, hvordan dette års succes skal kunne overgås næste år.

Foto: Morsø Festival.