Af Dorit N. Glintborg
Politiet har ikke haft ret meget ekstra arbejde som følge af weekendens Morsø Festival i Outrup.
- Umiddelbart ser det ud til at være foregået ret fredsommeligt, siger politikommissær Henrik S. Jensen til Her På Øen.
En 39-årig mand fra lokalområdet blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Politiet fandt ham i besiddelse af 1,2 gram amfetamin til eget brug.
Derudover blev der skrevet to voldssager.
Den ene handlede om et knytnæveslag i ansigtet af en anden gæst.
Knytnæveslaget blev uddelt af en 23-årig mand fra Nykøbing.
Baggrunden for episoden har politiet ingen oplysninger om, men den 23-årige er blevet sigtet for vold.
I den anden voldssag er der ikke rejst sigtelse.
Her var der tale om en festivalgæst, som trak en anden i håret, så vedkommende kom ned at ligge.
Ellers har festivalen i Outrup været fredelig, fastslår politiet.
Pressefoto: Rigspolitiet.







































