Af Dorit N. Glintborg
Morsø Kommune gennemfører i denne uge en trafikanalyse af Ørodde.
Det sker sammen med Sweco i forbindelse med de fremtidige visioner for området.
Kommunen oplyser, at der i forbindelse med trafikanalysen vil blive foretaget trafiktællinger, spørgeskemaundersøgelser og i det hele taget en registrering af, hvordan Ørodde bruges af lokale og besøgende.
Sweco vil tale med de cyklister og fodgængere, der færdes i området i denne uge.
Morsø Kommune håber, at de adspurgte vil have lyst til at bidrage til undersøgelsen.
Foto Morsø Kommune.






































