Af Dorit N. Glintborg
dorit@herpaaoeen.dk
VisitMors er gået sammen med Museum Mors og Fjord Bryggeri & Destilleri om et nyt tiltag denne sommer.
Arrangementet hedder – på godt dansk – Beerwalk. Altså “ølvandring”.
Turistchef Bente Kristensen fortæller til Her På Øen, at øl og historie går hånd i hånd på den anderledes byvandring, som har fokus på de mere rå og levende fortællinger i og om Nykøbing.
En guide fra Museum Mors leverer historierne på vandringen, mens øldelen leveres af Fjord Bryggeri & Destilleri.
Turen begynder ved Støberimuseet, og afholdes hver torsdag til og med uge 33 – det vil sige til og med torsdag den 13. august.
Pressefoto: Visit Mors.






































