Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

“Limfjordens madkammer” – sådan beskriver VisitMort Skaldyrsfestivalen, der hvert år afholdes den første weekend i juni på havnen i Nykøbing.

Dermed er Skaldyrsfestivalen startet i dag Grundlovsdag, og den fortsætter derudad i morgen lørdag.

Skaldyrsfestivalen samler hvert år lokale og turister om alt godt fra havet og fjorden, tilberedt i pander, gryder og på grill af dygtige kokke.

VisitMors fortæller, at man kan smage østers, muslinger, rejer, fiskefrikadeller og meget andet, der kan dækkes ind under maritime herligheder.

 

Skaldyrsfestivalens omdrejningspunkt er havnen i Nykøbing, men hele byen, og især hele gågaden, er også festligt inddraget i begivenheden.

Butikkerne holder således længere åbent både fredag og lørdag.

 

Man kan se programmet for årets Skaldyrsfestival ved at følge dette link.

Arkivfoto: Her På Øen.