Efter flere år som koordinator går Inger Bøgh Bisgaard nu på pension, og derfor søger LAG & FLAG Thy-Mors en ny koordinator fra september 2026.
Stillingen er på 32 timer om ugen og løber foreløbigt frem til udgangen af 2027.
Den nye koordinator skal blandt andet rådgive projektansøgere, stå for administration og understøtte bestyrelsens arbejde.
Koordinatoren bliver samtidig bindeled mellem lokale aktører og Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
LAG & FLAG Thy-Mors arbejder med udviklingsprojekter i Thy og på Mors med fokus på bæredygtighed, arbejdspladser og lokale fællesskaber.
Foreningen håber desuden på en ny programperiode efter 2027.
Ansøgere med erfaring fra foreningsarbejde, offentlig forvaltning eller tilskudsordninger vil være særligt relevante.
Ansøgningsfristen er 15. juni, mens samtaler afholdes 24. juni i Nykøbing Mors.
Pressefoto af Inger Bøgh Bisgaard.









































