Af Dorit N. Glintborg
Så er snevejret vendt tilbage, selvom vi i dag skriver den 10. april, og politiet opfordrer bilister og andre trafikanter til at være opmærksomme.
- Der ligger sne på vejene hele vejen ned til Holstebro her i vores område, så man skal tage sine forholdsregler, siger politikommissær Niels Thing Kristensen til Her På Øen.
Han henviser blandt andet til nye regler om ikke at køre med uegnede dæk.
Har man allerede skiftet til sommerdæk, skal opmærksomheden derfor skærpes.
Sneen falder i form af slud, og temperaturerne er på plussiden, så der bliver formentlig ikke de store problemer med sneen.
Foto: Her På Øen.









































