• Jeg vil kæmpe for statslige midler til Feggesundfærgen – men færgen skal forblive på lokale hænder.

Sådan siger folketingspolitiker Simon Kollerup på sin Facebookside i dag.

Han fortsætter:

Feggesund-færgen er ikke bare en færge. Den er en livsnerve mellem Thy og Mors. For arbejde, familier, virksomheder, turister. Ja, for hverdagen.

Jeg kender den selv helt fra barnsben. Som dreng i Lildstrand sejlede jeg tit med min far til Mors, når han skulle på arbejde i Nykøbing – og i dag bruger jeg den stadig, når jeg både som minister og folketingsmedlem skal mellem to af de smukkeste egne i Danmark.

Derfor vil jeg arbejde for, at færgen får statslig støtte.

Men én ting er afgørende:

Færgen skal forblive lokal og kommunal. Den lokale opbakning fra kommunerne og de lokale foreninger er vigtig.

Den må ikke ende som en statsliggjort færge styret af nogen langt væk fra den lokale hverdag. Det vil skabe usikkerhed om fremtiden. Feggesund-færgen skal fortsat være vores – med lokal forankring og opbakning.

Derfor er der brug for, at Thisted og Morsø kommuner finder sammen igen. Uenighed gør det sværere at skaffe statslig støtte – og den kamp skal vi stå sammen om.

Jeg er klar til at tage den kamp i Folketinget.

For færgen. For sammenhængskraften. For vores område

Privatfoto.