Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Politiet fik i går anmeldt et indbrud i Nykøbing.

Indbruddet er begået i en villa på Rugskellet i tidsrummet mellem mandag aften ved 23-tiden og tirsdag morgen.

Ved hjælp af et koben har gerningsmanden brudt terrassedøren op, og der er indtil videre konstateret tyveri af smykker, deriblandt et ur, og parfume.

Politiet har endnu ikke fået den endelige opgørelse, og kan ikke oplyse nærmere.

Det oplyser politikommissær Henrik S. Jensen til Her På Øen.

Pressefoto: Rigspolitiet.