“Fortællinger fra en Jazz-tid” er Joachim Knops personlige og musikalske rejse gennem jazzens historie, fra dens oprindelse til nutiden – spejlet i hans eget liv og fascination af musikkens magi. Forestillingen følger hans fascination, der begyndte som en stille nysgerrighed og sidenhen voksede til en dyb kærlighed for jazzens rytmer, improvisation og sjæl. Som ung sanger og skuespiller blev Joachim hurtigt draget mod operaens dramatiske kraft, men der var altid noget ved jazzens spontane energi, der pirrede ham.
Oplevelsen kan fås i Musikværket i Nykøbing fredag aften den 30. januar.
Jørgen Bruun Christensen fortæller til Her På Øen, at der kan købes billetter på forhånd eller i indgangen.
Stykket varer to gange 40 minutter.
Pressefoto.








































