Flere expresbusser, nye stoppesteder og tilpassede løsninger på Mors

 

Fra 17. januar kommer der ændringer i køreplanen for Nordjyllands Trafikselskabs (NT) busser på Mors. Der kommer flere afgange med expresbusser, som vil køre hver time fra tidlig morgen til sen aften hele ugen. Der kommer også nye stoppesteder i blandt andet Øster Jølby. Bus 90 vil fremover have seks afgange på hverdage. Det kan man høre mere om på et borgermøde den 15. december.

 

Der er ændringer på vej i køreplanen for NT´s busser på Mors. Det er resultatet af trafikselskabets, kommunernes og regionens strategi for den regionale trafik, som har været flere år undervejs. Rundt omkring i Nordjylland er strategien trådt i kraft de seneste år, og nu er turen kommet til Mors.

Morsø Kommune er også opmærksom på, at situationen kan påvirke nogen – og vil derfor række ud til dem, der har brug for at få høre mere om mulighederne ved de ændrede busplaner.
Kommunen vil være med på et borgermøde om ændringerne, som holdes den 15. december. Mødet foregår kl.19 i Sundby Forsamlingshus, og der vil blandt andet være deltagelse af NT.

 

Forandringer for nogen og gevinster for andre
Ole Schleemann, direktør for kunder og drift hos NT, siger blandt andet følgende om de kommende ændringer på Mors.

– For mange beboere vil der være forbedringer og nye muligheder for den kollektive trafik, for andre vil der være forandringer, som man nok skal vænne sig til, siger Ole Schleemann.

 

Han er klar over, at det giver reaktioner de steder, som får færre direkte busafgange. Det har han oplevet flere steder gennem de seneste år i Nordjylland, hvor NT har iværksat de nye køreplaner.

 

– Det er helt forståeligt, at de borgerne, som oplever de største forandringer, reagerer mest – og dem, der får gevinsterne ved prioriteringerne, dem hører vi ofte ikke fra. Prioriteringerne er baseret på klare passagermålinger, som viser, at vi nærmest kører med tomme busser nogle steder. Derfor er det bedre at lave nogle mere fleksible løsninger, som imødekommer den enkeltes behov og så udvide expresruterne der, hvor det giver mest mening, fortæller Ole Schleemann og fortsætter:

 

– For 12 kr. kan man nu blive hentet ved sin dør og bragt hen til nærmeste knudepunkt, og har man skolekort eller uddannelseskort er Plustur gratis. Derfra kan man så tage videre på sin rejse med eksempelvis expresbussen. Faktisk giver det flere rejsemuligheder, men det nye er, at man skal bestille på forhånd.

 

Flere nye stoppesteder og afgange på Mors 

 

Den nye plan vil betyde flere expresafgange for 940X og 970X, så man kan komme med bussen hele ugen fra tidlig morgen til sen aften. Samtidig oprettes der nye stoppesteder mellem Nykøbing og Thisted. De nye stoppesteder er:

  • Øster Jølby Lægehus
  • Erslev
  • Food Parken
  • Nykøbing Nord / Limfjordsvej
  • Nykøbing Hallen

 

Rute 90 bevares med seks afgange
NT’s store regionale undersøgelse har blandt andet vist, at i Sundby, Solbjerg og Vodstrup er der for mange busser, som ikke har nok passagerer med. Derfor er det prioriteret, at rute 90 bevarer seks daglige afgange i hver retning på hverdage mellem Nykøbing og Thisted. Helt konkret er det to om morgenen og fire om eftermiddagen, så brugerne fortsat har mulighed for at komme i skole, på uddannelse og på arbejde inden for almindelige mødetider.

Formiddag, aften og weekend henvises til Plustur, som koster 12 kr. med skift til expresbus enten i Nykøbing eller Øster Jølby – eller en direkte Flextur fra adresse til adresse, som koster 7 kr. pr. km.

 

En del af en stor plan hos NT

Ændringerne i den lokale busdrift er en del af en omfattende plan for hele Nordjylland, som har været undervejs i flere år. Mors indgår i den sidste del af planen, som træder i kraft fra 17. januar 2026. Planen ”Fremtidens Kollektive Trafik” er udarbejdet og besluttet i fællesskab mellem Region Nordjylland, alle nordjyske kommuner og NT.

Baggrunden er kort fortalt, at færre passagerer og øgede udgifter har gjort det nødvendigt at se på, hvordan nordjyderne får mest mulig mobilitet for pengene. Her er nøgleordene flere ekspresbusser, mere fleksibel kørsel og bedre knudepunkter. Det betyder, at ekspresbusserne generelt prioriteres højere, end det er tilfældet i dag, og de skal leve op til et fast serviceniveau med minimum én afgang i timen alle hverdage, samt om aftenen og i weekenderne.

 

FAKTA

  • Plustur: Kører fra adresse til knudepunkt. Skal bestilles via Rejseplanen.dk – senest 2 timer før den ønskede afgang. Se mere om Plustur her
  • Flekstur: Køre fra adresse til adresse. Du kan benytte Flextur hele døgnet alle ugens dage. Kan bestilles via via Rejseplanen eller

Pressefoto.