Spar Nord Nykøbing har valgt at forlænge sin sponsoraftale med Morsø Cykelklub, og dermed fortsætter banken sin opbakning til det lokale foreningsliv på Mors.
- Vi er glade for at kunne støtte op om Morsø Cykelklub, som gør et stort arbejde for både motionister og konkurrencecyklister i lokalområdet, siger lokalbankdirektør i Spar Nord Nykøbing.Gunner R. Jensen til Her På Øen, og han tilføjer: – Det er vigtigt for os at bidrage til fællesskabet og de sunde fritidsaktiviteter, som klubben tilbyder.
Leif Skot, bestyrelsesmedlem i Morsø Cykelklub, glæder sig over forlængelsen, og fastslår, at samarbejdet med Spar Nord er vigtigt for cykelklubben.
Den gør det muligt at udvikle klubben og at skabe bedre rammer for medlemmerne.
På billedet ses Gunner R. Jensen, lokalbankdirektør i Spar Nord Nykøbing, og Leif Skot, bestyrelsesmedlem i Morsø Cykelklub, i forbindelse med underskrivelsen af den forlængede aftale.
Foto fra Spar Nord Nykøbing til Her På Øen.












































