Af Dorit N. Glintborg
dorit@herpaaoeen.dk
- Vi er stolte af at være det største parti på Mors. Vores kandidathold er valgt på et stærkt mandat.
Sådan udtaler den nyvalgte Venstregruppe til den kommende kommunalbestyrelse til Her På Øen.
Venstres nyvalgte gruppe fortæller yderligere til Her På Øen, at de er blevet tilbudt en, måske flere poster, men at de ikke kan se sig selv i den pågældende konstellation.
- Vi vil hellere tage de politiske beslutninger én ad gangen. Vi vil fortsætte det brede samarbejde på alle områder, og vil søge al den indflydelse, vi kan
Venstregruppen afrunder med disse ord:
- Efter 12 år som borgmesterparti, har vi behov for at finde vores nye rolle. Vi respekterer 100% vælgernes afgørelse og sammensætning af den nye kommunalbestyrelse.
Her På Øen kan tilføje, at Hans Ejner Bertelsen fik 902 stemmer, Malte Houe 646, Jesper Balle Kristensen 405, Tina Hosbond 296, Johannes Jørgensen 92,
Tage Andersen 98, Lasse Krogh Larsen 112, Jonas Lundgren Korsgaard 57 stemmer, Peter Lillebæk 186, Nikolaj Østergaard Bull 107, Anette Jensen 41, Søren Goul 138,
Rasmus Christensen 190, Maria A. Thomsen 8 stemmer, Henrik Kristensen 62, Pia Fuglsang 14, Thomas Dahlgaard 47 stemmer, Kim Standly 50, Malene Søndergaard Nyby 258 stemmer, og Hans Henrik Ebbesen 32 personlige stemmer.
Arkivpressefoto.














































