Rasmus Christensen, kandidat for Venstre på Mors, skriver et læserbrev til Her På Øen:

En attraktiv ø.

 

Jeg er blevet opfordret til at uddybe nogle af de ting jeg skrev i mit sidste læserbrev. Det gør jeg selvfølgelig gerne.

En attraktiv ø – Mors skal være et attraktivt sted at bo, uanset om man er tilflytter, vender hjem eller altid har boet her. Det gælder alle generationer og livssituationer, for fællesskabet er stærkest når man føler sig hjemme.

Vi skal have de bedste skoler og dagtilbud, hvis vi vil hive børnefamilier her til. Det vil jeg komme meget mere ind på i mit næste læserbrev.

Når jeg vælger at skrive Ø så er det bl.a. fordi vi skal huske hele øen. Lige nu er jeg med i styregruppen i et projekt i de 7 sogne omkring grøn boligrotation. Det projekt skal bl.a. munde ud i nogle nye og lækre seniorboliger i Hvidbjerg. Noget der virkelig mangles og er kæmpe efterspørgsel på. Får vi nogle attraktive seniorboliger vil det også frigøre nogle huse der passer rigtig godt til familier. Det synes jeg er attraktivt og det er noget, vi skal og vil have ført ud i livet.

Samtidig skal vi sikre at vi bibeholder tilskuddet til alle de kulturelle ting der sker på Mors og som i den grad er med til at sætte os på Danmarkskortet. Det er ting som Kulturmødet, skaldyr og ikke mindst Mors Handel. Alle de aktiviteter der sker der igennem er ganske enkelt imponerende.

Vi har en ældrepleje der fungerer fint. Den seneste opgørelse viser at vi er den kommune i TvMidtVests sendeområde der bruger flest penge pr borger. Vi bruger 8000 kr. mere pr ældre end i Herning kommune og 2000 kr. mere end en gennemsnits kommune. Vi har et rigtig dygtigt personale. Faktisk er vi, ifølge en undersøgelse fra Cepos, den kommune der er 5. bedst til at holde på personalet i ældreplejen. Nummer 5 ud af 98 kommuner, Det synes jeg er flot. Dermed ikke sagt at det ikke kan gøres bedre. Der er sat gang i en stor og omfattende boliganalyse. Når den er klar, bliver vi forhåbentlig endnu klogere.

 

Den Kollektive trafik skal fungere bedre hvis Mors skal være en Attraktiv kommune. Lige nu fungere det kun til og fra skole. En beslutning vi desværre var nød til at træffe for nogle år siden. Nu er vi i fuld gang med at forøge at gøre det bedre igen. Derfor har vi afsat penge til landsbybusser. Jeg håber at der bliver en rute fra Sydvestmors og en fra Nordmors. Begge med Nykøbing som destination. Det kan hjælpe en del. Men kræver også en kæmpe frivillig indsats. Samtidig er der gang i en større mobilitetsplan hvor man har kunne komme med ønsker, vi håber at der kommer meget godt ud af det.

Vi har en fantastisk ungdomsskole, der giver vores unge mennesker en ramme for sociale aktiviteter og mulighed for at tilmelde sig er væld af hold, rejser og oplevelser. Vi har en drøm om at Morsø multipark skal være for hele øen. Jeg synes vi skal arbejde på at finde en løsning, så de unge mennesker og borgere uden bil kan komme ind til byen og deltage i alle de gode aktiviteter vi har.

Er information om plus og flexture nok? Kan Landsbybusserne klarer opgaven eller være en del af løsningen? Eller skal vi genindfører betalingen i busserne. Det er nogle af de spørgsmål jeg mener vi skal have afklaret. Det hele kræver et sejt træk og dialog med NT. Måske endda et brud med NT hvis vi bliver en frikommune. Vi er i gang med en forbedring af den kollektive trafik men der er stadig langt til vi er i mål.

Med Venlig Hilsen

Rasmus Christensen

Kandidat for Venstre på Mors

Pressefoto.