Brian Hestbech Dalgaard har skrevet dette læserrev til Her På Øen:
Når økonomien fører til tab af menneskeligheden – når (børne)liv måles i regneark rejses spørgsmålet om vi stadig har et velfærdssamfund?
Debat: Hvad siger det om os, når et byrådsmedlem ikke vil støtte multihandicappede børn – gælder det også deres forældre, og andre med mere eller mindre synlige handicap og ressourcesvage borgere på Mors?
I går blev jeg mindet om, hvor skrøbelig vores forståelse af et værdigt børnesyn, og økonomiens betydning for omsorgen for vores svageste kan være. Jeg blev antastet på gågaden af et lokalt byrådsmedlem, som tilbød mig et bolsje. Jeg takkede ja – men sagde også, at min stemme ikke gik til vedkommende. Det blev starten på en samtale, hvor jeg delte en oplevelse med en ung mands skæbne i 2023, og som sidenhen blev skæbnesvangert for min søn og mig – hvor chokket indtraf: Siddende byrådsmedlem udtrykte – ”det er ligesom…” – at vi ikke burde holde liv i multihandicappede børn, fordi forældre kræver kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, og børnene har brug for specialinstitutioner. Vedkommende var i øvrigt sympatisk, hvilket måske er endnu mere skræmmende, idet ytringen blev formidlet på samme facon, som hvis denne havde talt om vejret. Men børn – alle børn – har værdi i kraft af deres liv, ikke deres evne til at generere overskud på et kommunalt regneark (men jeg er bekymret for at økonomi potentielt skaber kynisme fra byrådet, til direktionen, forvaltningen og afdelingerne i Morsø kommune).
I Danmark har vi forpligtet os til FN’s Handicapkonvention, som slår fast, at mennesker med handicap har samme rettigheder som alle andre. Vores handicappolitik bygger på principper om inklusion, respekt og lige muligheder. Alligevel viser erfaringer fra familier, at der er store forskelle på, hvordan kommuner behandler dem. Nogle får støtte og forståelse – andre må kæmpe for selv de mest basale rettigheder (en erfaring som har ført til foreningen ”Familiens Stemme”). En afdeling som varetager familier har fået en del opmærksomhed i den sidste tid, min kritik er intakt, men det vil være hyklerisk at fortsætte ud af det spor, at ændringerne alene beror på et ledelsesansvar i forvaltningens afdelinger per se. En ny erfaring er kommet i hænde – jo altså jeg havde hørt at det måske gik længere op end den omtalte afdeling, men det desavouerede fuldstændigt min fantasi og forståelseshorisont – og så står det ligepludselig klart i al sin iskolde tydelighed: Et menneskeliv er ligegyldigt. Børn med udfordringer og fædre, der kæmper for dem, er ikke noget værd i systemets øjne. Den erkendelse er det største overgreb af dem alle – en institutionel bekræftelse på, at ens kamp, ens smerte og ens kærlighed intet betyder. At man i virkeligheden intet sted kan henvende sig, når den myndighed, der skal være ens støtte, bliver kilden til ens afmagt.
Der er heldigvis nationalpolitiske kræfter, der arbejder for forbedringer. Den nye rammeaftale på handicapområdet skal sikre bedre og mere rettidig hjælp, færre meningsløse revurderinger og mere tillid mellem borgere og system. Men på Mors, måske som kommende frikommune, bliver loven måske blot til anbefaling – ikke forpligtigelse? er der interesse for at gøre det efter bogen, eller bedre og for hvem?
Uden sammenligning i øvrigt, så blev Stanford Prison Experiment stoppet, da en enkelt person sagde fra over for det umenneskelige. Det er den superkraft, vi alle har – at sige fra, og vi kan stå sammen om at sige fra. Men I, (kommende) byrådsmedlemmer, har en ekstra: I kan ændre på det bestående og skabe bedre betingelser for børn og familier i udsatte positioner på Mors. Brug den.
Jeg siger fra over for byrådsmedlemmets udtalelse, ligesom jeg tager dyb afstand fra familieafdelingens forhåbentlige fortidige angreb. Jeg siger ja til omkalfatrende forandring af den politiske kultur i byrådet, direktionen, og ikke mindst forvaltningskulturen. Så siger jeg ja til reelle muligheder for retssikker omsorg og gensidig respekt i mødet mellem borger og forvaltning.
Brian Hestbech Dalgaard, Master of Arts in Educational psychology, Master of Arts (Education) in Educational Theory and Curriculum Studies (Mathematics), lærer og far (FAF).
