Af Dorit N. Glintborg
I morgen, den 31. oktober, fejrer Her På Øen seks års fødselsdag.
Det fejres blandt andet ved tre lodtrækninger blandt de læsere, der er med til at holde øens abonnementsfrie medie kørende. Altså de læsere, der giver et valgfrit bidrag over fx mobile pay.
De aktive læsere.
Der er mange at takke for opbakningen de seneste næsten seks år.
Det kommer redaktionen tilbage til.
Alle, der i løbet af oktober måned, er aktiv læser på Her På Øen, deltager i tre lodtrækninger.
Lodtrækningerne foretages lørdag den 1. november.
Her På Øen har i dag fået tilsagn om dejlige gevinster fra tre af lokalområdets dagligvareforretninger, og de ligger spredt godt på øen.
Hos Min Købmand i Sejerslev giver købmand Ole Pedersen to flasker rosévin til en lodtrækning.
Hos Løvbjerg Nykøbing Mors lover købmand Bjarne Smedegaard en Anton Berg Guldæskechokolade.
Hos Min Købmand i Vils er Leo Dybdahl klar med to flasker god rødvin.
De tre gevinster har hver en værdi af cirka 150 kroner, og vinderne skal afhente dem i de respektive butikker.
Du kan være med i lodtrækningen ved at bakke op om Her På Øen.
Det kan gøres over mobile pay til nummer 26 37 69 11.
Det skal nævnes, at kun bidragsydere med mindst 100 kroner deltager i lodtrækningerne.
Her På Øen takker for den altid positive modtagelse hos de tre sponsorer.
 
					 
												


















































