Af Dorit N. Glintborg
Chris Kevin Lukas, Karen Cha Breinbjerg, Oliver Kitzberg, Natasja Brusen Nielsen, Hans Conrad Rasmussen og Anna Sofie Liisborg Millardet er navnene på de seks unge tilflyttere til Mors, som nu har startet en forening for unge her på øen.
Foreningen ”Ungenetværk Mors” er for 23-35-årige, som ønsker at være del af et fællesskab for unge.
Morsø Kommune fortæller på sin hjemmeside, at det fælles for de seks initiativtagere er, at de mangler et sted at mødes med jævnaldrende.
Chris Kevin Lukas siger:
– Jeg har været med til at starte ungenetværket, fordi jeg har savnet et rum for unge, hvor vi kan skabe nye relationer.
Oliver Kitzberg siger:
– Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi ikke glemmer ungdommen her på øen.
Den sidste fredag i hver måned har foreningen et ”mad og vin arrangement”. Det første finder sted fra omkring d. 31. oktober.
Derudover er der en til to arrangementer hver måned.
Foto: Morsø Kommune.
























































