Venstre Mors har fået en ny kandidat på holdet op til kommunalvalget til november.
Der er tale om den 34-årige Malene Søndergaard Nyby fra Øster Jølby.
Hun er uddannet socialpædagog og har i 10 år arbejdet i psykiatrien her på øen.
I dag arbejder kandidaten som ungefacilitator i Morsø Kommune og har et stærkt indblik i, hvordan børn og unge trives – og hvor det halter.
“Der mangler deltagelsesmuligheder – både i skolen og i fritiden. Centraliseringen udfordrer de unge ude på øen i forhold til at opsøge de tilbud, der ligger i Nykøbing.” siger hun i en pressemeddelelse fra Venstre Mors til Her På Øen.
Malene Søndergaard Nyby er født og opvokset på Mors og har de sidste 8 år boet i Øster Jølby. Med dybe rødder i lokalsamfundet og et stærkt kendskab til øens udfordringer stiller hun op, fordi hun vil være med til at skabe bedre rammer – særligt for de unge.
Foto: Venstre Mors.

















































