Her På Øen har modtaget et åbent brev til kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune, og i særdeleshed socialudvalgsformand Henning Sørensen.
Brevet er sendt af Klub Paraplyen v/ Bent Ulriksen:
Kære Henning Sørensen
I en artikel i Tv Midt Vest omhandlende Klub Paraplyen udtaler du til journalisten, at ”samarbejdet er kørt af sporet et eller andet sted, men du har lidt svært ved, at forstå hvorfor”.
Din udtalelse er vi meget uforstående overfor: Vi har talt i telefon med dig om problemerne, ligeledes formoder vi din forvaltningschef holder dig ori enteret! Vi skal gerne give dig en forklaring på, hvorfor samarbejdet det er som du udtaler det ” er løbet af spo ret”: Der er politisk afsat kr. 88.000 til Klub Paraplyen i budget 2024 og iflg. forvaltningschefen også i over slagsårerne.
Afhængig af hvem man spørger, er det besluttet, at den frivillige forening som overtager den kommunale opgave Klub Paraplyen, skal bruge pengene til, at købe speciel pædagogisk hjælp til Klub Paraplyen. En anden version er, at når det er så lille et beløb, så bestemmer politikerne aldrig di sponering af beløbet. Der sker det, at forvaltningschefen vælger, at overføre det afsatte beløb kr. 88.000 til lønkonto i psyki atrien. Psykiatrien skal så levere 7,5 personale timer om ugen i Klub Paraplyen.
Henning, nu skal du læse hvad vi skriver (vi har tidligere orienteret dig om det samme på telefon). Psykiatrien leverer primært i starten af klubben nogle timer i Klub Paraplyen. Medlemmerne oplyser, at der aldrig er leveret personale i 7,5 timer om ugen, de gange formanden har besøgt Klub Paraplyen, har der aldrig været et personale i Klub Paraplyen, så vi må konstatere det af satte beløb kr. 88.000 er tilgået psykiatrien, hvorfor vi mener vi har et tilgodehavende. Det er konstateret af psykiatrien, at de ikke leverer personale efter 1/4 2025, hvorfor vi formoder det afsatte beløb for 2025 overføres til Klub Paraplyen.
Lokaler Fyrvejen Der er et lille lokale sammen med der hvor vi har klublokale, som vi gerne vil låne (8 kvadratmeter). Vi har oplevet, der er fjernet sodavand og madvarer fra det uaflåste rum, desuden har vi tablets samt computere, hvorfor vi gerne vil have lov til at aflåse det lille rum – dette er ikke en mulighed!
Vi vil gerne prøve at ændre åbningstiden om tirsdagen til kl. 10-14, for at afprøve om tidspunktet er bedre end den åbningstid vi har i dag (medlemmernes helbred) – dette er ikke en mulighed!
Vi har en lille gruppe som kommer og spiller kort i klublokalet (ikke klubdage), de har fået besked på, at de må finde et andet lokale, da der er andre i lokalet (kortspillerne har aldrig set andre). Det med lokalerne, er vi meget uforstående overfor, da der er ca. 1.600 kvadratmeter bygninger på Fyrvejen!
Håber, du samt alle andre, som læser dette brev, kan forstå vi er meget kede af den behandling vi får af personalet i Morsø Kommune!
Er der noget du ikke forstår eller ønsker uddybet, er vi meget gerne til rådighed herfor! Det er ikke os som ikke vil have et godt samarbejde med Morsø Kommune, men som bekendt skal der ”to til en tango”!
De bedste hilsner Klub Paraplyen.
Arkivmodelfoto: Her På Øen.

















































