Af Dorit N. Glintborg
Morsø Kommune benytter sommermånederne til at få vedligeholdt nogle af vejene her på øen.
I øjeblikket er vejfolkene i gang med at udlægge slidlag og lave overfladebehandling flere steder i kommunen.
Overfladebehandling dækker bindemidlet af to lag sten, henholdsvis grov- og finkornet.
- Lige efter at belægningen er lagt, kan der være løse sten. Derfor opsætter vi skilte med midlertidige hastighedsbegrænsninger, oplyser Morsø Kommune på sin Facebookside.
Denne type overfladebehandling, som også kaldes OB, forlænger vejens levetid, og beskytter mod frost og sprækker.
Sidst, men ikke mindst, koster det kun omkring halvdelen af et nyt asfaltslidlag.
Foto: Morsø Kommune.