Her På Øen har modtaget et læserbrev fra Frans Mattesen, medlem af Enhedslisten Morsø.

Han skriver:

Hvor er dokumentationen, borgmester Bertelsen?

”Vi vil også have et erhverv, der er med til at skabe et godt miljø i fjorden”, udtalte borgmester Bertelsens om muslingefiskeriet den 19. juni. Et synspunkt Hans Ejner Bertelsen ukritisk har luftet i flere år.
Den 11. maj kom borgmesteren også med den gamle traver, at ”den miljømæssige tilstand i Limfjorden vil blive forværret”….hvis det ikke er for muslingefiskeriet!
I december 2023 udtalte borgmester Bertelsen det også. Professor Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua svarede dog meget tydeligt igen: ”Muslingefiskeri fjerner ikke netto næringsstoffer fra fjorden”. Borgmesteren ulejligede sig ikke med at svare.

Men har borgmester Bertelsen virkelig ret i, at muslingeskrab lige frem er en gevinst for det marine økosystem?

DTU frikender ikke muslingefiskeri for effekter. De siger, at det er kompliceret at vurdere fiskeri-effekter i områder, der er påvirket af andre pres-faktorer. Den væsentligste grund til, at det er svært at måle entydige effekter på bundfaunaen er, at udledningen af næringsstoffer fra landbruget – og de deraf afledte problemer – har en afgørende effekt på bunddyr-samfundet i Limfjorden. Der kan således ikke laves en entydig konklusion vedrørende effekt af skrab efter østers og muslinger.

Men: DTU Aqua har – på baggrund af undersøgelser – konkluderet, at gendannelsestiden for havbundens samfund af dyr og planter i Limfjorden kræver tre til fem år. For ålegræs er gendannelsestiden væsentlig længere.

Så ja, der vil være en effekt. Men omfanget og konsekvenserne af effekten vil også afhænge af andre forhold end selve skrabet.

En muslingeskraber er lavet af jern og med ramme og kæder veje flere hundrede kilo. Den er konstrueret til at rive muslingebanker fra hinanden og grave sig dybt ned i havbunden for at få fat i muslingerne her. Det dræber bunddyr og ødelægger de vigtige levesteder, som muslingebankerne udgør.

Tangskovene danner grundlag for et rigt dyreliv. Tidligere var der udbredte bevoksninger af tang (makroalger) i vore fjorde. Vegetationen gav robuste forhold i vandmiljøet blandt andet på grund af binding af næringsstoffer. Tilbagegangen i tangens udbredelse har haft negative konsekvenser for det marine økosystem.

I bemærkningerne til § 32 i fiskeriloven fremgår det, at ministeren skal tage hensyn til at sikre et bæredygtigt fiskeri og bevarelsen af biodiversiteten i fiskevandene. Det gælder fx med regler om redskaber til fiskeri.

Alligevel har vi set fiskeri med for stor motorkraft. Jo større motorkraft et fartøj har, desto tungere redskaber kan fartøjet håndtere, og jo mere ødelægger det havbunden. Motorkraften på et fartøj har siden 1993 været max 130 kW. I 2004 blev der indført et forbud mod at fiske med fartøjer, hvis motorkraft er nedjusteret, fordi en nedjusteret motors kraft kan skrues op igen. Til skade for fjordens liv.

Fødevareministeriet forpligtede sig i vandplanerne allerede i 2009 til at udvikle fiskeredskaber til muslingefiskeriet i Limfjorden, der var mere skånsomme for havbunden. Fiskeristyrelsen fik DTU Aqua til at udvikle et mere skånsomt redskab til muslingefiskeri, som samlet vejede 123,4 kg.
Fødevareministeriet har fastsat regler for rammen på muslingeskraberen (som udgør en del af redskabet), men ministeriet har ikke fastsat tilstrækkelige regler, som sikrer, at redskabet er mere skånsomt, da der ikke er krav til totalvægten for muslingeskrabere i Limfjorden.
Fiskeristyrelsen konstaterede i 2021, at muslingefartøjer brugte redskaber med en to- talvægt på op til 300 kg, hvilket er mere end den dobbelte vægt af den skånsomme muslingeskraber. Samlet vægt af to skrabere monteret sammen har de senere år været 400-500 kg. Det fremgår af Fiskeristyrelsens kontroller i perioden 2021-2022, at 18 ud af 20 kontrollerede fartøjer havde redskaber, der vejede mere end den skånsomme skraber.

Formålet med fiskeriloven er som sagt at sikre et bæredygtigt grundlag for erhvervsmæssigt fiskeri. Hjertemuslinger en bifangst til blåmuslinger. I 2010-2012 bemærkede Europa-Kommissionen, at den tilladte bifangst på 49 % var høj, og at fiskeri efter hjertemuslinger er mere skadeligt for havbunden end fiskeri efter blåmuslinger.
Fødevareministeriet har i 2020-2023 ikke brugt DTU Aquas anbefalede kvote til at fastsætte en kvote for bifangst af hjertemuslinger. Rigsrevisionen udtalte i januar 2025, at der i perioden 2020-2023 er fanget flere hjertemuslinger, end DTU Aqua vurderede var bæredygtigt. Den anbefalede kvote var i de 3 år overskredet med henholdsvis 6 %, 66 % og 29 %.
Fødevareministeriet har fra 2024 fastsat en kvote for bifangst af hjertemuslinger efter DTU Aquas anbefalinger inden for de områder, hvor DTU Aqua har vurderet bestanden. Men – ministeriet har samtidig tilladt at fiske på en yderligere kvote for hjertemuslinger i andre områder i Limfjorden, hvor bestanden slet ikke er vurderet…

Vi har brug for et bæredygtigt og skånsomt muslingefiskeri. Men det bliver tilsyneladende ikke med en Venstre-minister på fiskeriområdet – eller i borgmesterstolen.

Af Frans Mattesen, Enhedslisten på Mors.

Privatfoto til Her På Øen.