Socialdemokratiet Mors er stolt over at kunne præsentere John Christiansen som kandidat for Socialdemokratiet på Mors ved efterårets kommunalvalg, og de skriver følgende til Her På Øen:
John føler sig mere end klar til en ny periode i kommunalbestyrelsen, og han er taknemmelig for den støtte og tillid, han har mødt i de sidste to perioder.
I den periode der snart udløber, har han haft sæde i Udvalget for Teknik og Miljø, samt to kommunale bestyrelsesposter i Nordjyllands Trafikselskab og Morsø Forsyning. Det er forskellige poster med mange udfordringer, uanset om det er en dispensation fra en lokalplan, en ændret ruteføring på en af NT’s busruter eller planlægning af mulige kommende fjernvarmeområder.
I alle situationer vil beslutningerne påvirke borgerne i de berørte områder, og det drejer sig om at gøre det så afbalanceret som muligt.
John glæder sig til at fortsætte arbejdet i kommunalbestyrelsen, hvis ellers vælgerne vil, og måske se nogle af de ting, som han har arbejdet med, blive til virkelighed i den kommende valgperiode. Her tænker John blandt andet på udrulningen af fjernvarmen i Sydbyen og igangsætningen af de storstilede planer for Ørodde. Alt sammen selvfølgelig med afsæt i Socialdemokratiets partiprogram.
Opgaver er der ellers nok af, ældrereformen, grøn trepart, klimaproblematikken, mangel på arbejdskraft og det faldende befolkningstal. Så den nye kommunalbestyrelse kommer ikke til at mangle arbejdsopgaver.
John vil glæde sig til alle ovennævnte opgaver bliver løst i et meget bredere samarbejde partierne imellem, det vil være til gavn og glæde for alle morsingboer.
John slutter af med, som han også gjorde for fire år siden, at en stemme på John d. 18. november er en stemme på en tillidsmand, der vil arbejde 24/7 for en forsvarlig udvikling af hele Mors.
Rent privat er John stadigvæk gift med Aase, og John har nu boet på Grøndalsvej i 47 år.
Vi byder John Christiansen hjertelig velkommen på Socialdemokratiets hold ved det kommende kommunalvalg.
Hej John
Rutine er efterhånden det eneste der ikke kan købes for penge.
Jeg er derfor ikke nervøst for at du ikke bliver genvalgt.
Det skal også lyde en stor tak for det arbejde du har lagt for ABC -holdet.
Når man kontakter dig er man sikker på hjælp
Keld Kortegaard
Spidskandidat for De Konservative