En gruppe frivillige har siden nytår arbejdet på at starte en lokalafdeling af Home-Start Danmark Familiekontakt op på Mors. Den lokale forening, som er godkendt af Landsorganisationen, åbner man i første omgang en genbrugsbutik med blandt andet tøj til børn under 16 år.
Home-Start Danmark er en selvstændig del af det internationale netværk, Home-Start Worldwide. Home-Start blev grundlagt af Margaret Harrison i Storbritannien i 1973, og findes nu i over 20 lande fra Norge til Japan, fortæller bestyrelsesformand i Home-Start Mors, Marianne Østergaard til Her På Øen.
På sigt er målet at få familie-venner, som vejleder og støtter familier i de udfordringer, de måtte have.
Støtten foregår hovedsagelig hjemme hos familien. Home-Start støtter familier med mindst ét barn i førskolealderen. Familierne bliver tilbudt støtte og vejledning, men ikke økonomisk hjælp – af frivillige Familievenner, som besøger dem et par timer en gang om ugen så længe, familien har brug for det – ofte et halvt til et helt år.
Genbrugsbutikken med “alt” til børn under 16 år skal skal generere indtægter til at ansætte en koordinator for Familievennerne. Foreningen er en NGO og er politisk, religiøs og økonomisk uafhængige.
- Vi har allerede fået doneret en masse fine ting fra borgere på Mors. Home-Start Mors har et tæt samarbejde med lokalafdelingen i Thy. De er til stor støtte og hjælp. Thy var den første lokalafdeling i Danmark med en genbrugsbutik i 2013., fortæller bestyrelsesformanden videre til Her På Øen.
Genbrugsbutikken åbner den 30. maj på Grønlandsvej 4 i Nykøbing.
Er der nogen der ksn oplyse om der findes stedet hvor man man donere legetøj der så giver til børn og ikke sælger i genbrugsbutikken sa jeg lige inde med flere kasser fra da min datter var barn som vi så gerne vil give til børn hvis forældre ikke selv har råd der er er mange fine ting der er som nyt men i har ikke længer pladens til at gemme det men vil kun give det væk hvis de direkte giver til børn og ikke ikke til genbrugs butikken ol der sælger det videre selv om det evt så gå til et god formål
Hej, Susanne. Jeg synes, du skal kontakte Marianne Østergaard, Home Start Mors. Hun vil uden tvivl blive glad for din henvendelse. Venlig hilsen, Dorit N. Glintborg.