Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

En kvinde fra Mors fremstilles i dag i grundlovsforhør, sigtet for vold med døden til følge.

Det oplyser Niels Thing Kristensen, Lokalpolitiet i Thisted, til Her På Øen.

Volden er blevet udøvet mod et barn på knap et år.

Flere oplysninger er der ikke fra politiet for nuværende, og slet ingen detaljer. 

Kvinden fremstilles i formiddag, formentlig for lukkede døre.

Her På Øen regner med at kunne fortælle mere efter grundlovsforhøret.

Pressefoto: Rigspolitiet.