Ventetiderne til planlagt behandling i Region Nordjylland er nu under niveauet før Covid-19-krisen. Det gælder for eksempel behandlinger indenfor ortopædkirurgi, øjenområdet og øre-næse-hals behandlinger.

I første kvartal af 2023 var ventetiden 46 dage for nordjyder, som skulle have foretaget en planlagt behandling. Men i fjerde kvartal af 2024 er ventetiden faldet til 36 dage. Til sammenligning er ventetiden på landsgennemsnittet 38 dage.

Fremgangen betyder, at Region Nordjylland er gået fra at have de længste ventetider til nu at have de næst korteste ventetider til planlagt behandling.

  • Det er en stor glæde, udtaler regionrådsformand Mads Duedahl i en pressemeddelelse til Her På Øen.

Pressefoto.