Morsø Erhvervsråd hjælper virksomhederne på Mors med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

 

KarriereDagene og Aalborg Universitet afholder KarriereMessen 11. marts i Aalborg. Her kan nyuddannede kandidater springe et trin over i jobsøgningen og studerende kan få inspiration til speciale- og praktiksamarbejde.

 

Der er mange veje for en virksomhed til at få en kvalificeret medarbejder, så hvad enten man søger medarbejdere til et job, praktikforløb, studiejob, projektsamarbejde, graduateforløb eller ønsker at være synlig for at plante et frø hos kommende potentielle medarbejdere, så er Morsø Erhvervsråd til stede sammen med disse fire lokale virksomheder til KarriereDagen i Aalborg:

  • Imerys A/S
  • Bila A/S
  • Outrup Vinduer & Døre A/S og
  • RSM

 

Jobcenter Mors deltager også, og deltagerne på messen har desuden mulighed for at klikke sig ind på listen med ”Hot-Jobs”, som er en oversigt over relevante jobs fra de virksomheder, som ikke er med på selve messen, men som også søger kvalificerede medarbejdere.

Det oplyser Morsø Erhvervsråd til Her På Øen.

Foto: Susanne Toftegaard Hansen, Erhvervschef Morsø Erhvervsråd

 

Susanne Toftegaard Hansen, Erhvervschef hos Morsø Erhvervsråd siger: ”Det er fantastisk at vi endnu engang har mulighed for at være til stede sammen med virksomhederne fra Mors. Vi oplever en meget stor opbakning til indsatsen for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og vi glæder os meget til at tage dialogen sammen med de mange nyuddannede og studerende om mulighederne for at arbejde og bo på Mors.”