Af Dorit N. Glintborg
dorit@herpaaoeen.dk
Det er stadig mørkt derude.
Selvom dagene langsomt bliver længere, er det stadig mørkt både morgen og aften og derfor beder Nordjyllands Trafikselskab passagerne være opmærksomme.
- Det kan være svært for vores chauffører at se ventende passagerer ved stoppestederne. Derfor beder vi folk gøre sig synlige, lyder det på NT’s hjemmeside.
Trafikselskabet foreslår, at man medbringer en lille lommelygte, eller tænder sin mobil, når bussen nærmer sig.
At bære refleks er også en god idé.
Endelig skal man huske at stille sig helt frem, så buschaufføren kan se, man gerne vil med bussen.
Pressefoto: NT.