Af Dorit N. Glintborg
Årsskiftet er forløbet fornuftigt her på øen, vurderer politikommissær Henrik S. Jensen i dag.
Det våde og blæsende vejr nytårsaften og -nat var formentlig medvirkende til, at der ikke var nævneværdige problemer med fyrværkeri.
Til gengæld blev der i går, på årets første dag, mange steder skudt mere fyrværkeri af, end der plejer.
Folk skulle have brugt den indkøbte krudt, inden det er forbudt at affyre det igen fra og med i dag, den 2. januar.
I alt otte postkasser er meldt sprængt i stykker hen over nytåret, fordelt over hele politikredsen.
Hvor mange af dem, der stod på Mors, er ikke opgjort.
Foto: Her På Øen.