Af Dorit N. Glintborg
Den eller de gerningsmænd, der brød ind i en villa i Vils, efterlod dna, som politiet nu kører gennem systemet.
- Hvis det er nogen, der er kendt af os, så har vi dem snart, lyder det fra politiassistent René Carlsen, Midt og Vestjyllands Politi.
Indbruddet er begået i tidsrummet søndag aften til torsdag aften, hvor nogen har knust en rude i kælderdøren til huset på Næssundvej.
Derefter er hele huset gennemrodet.
Gerningsmændene har været igennem både stue, soveværelse og kælder, og der er stjålet en større mængde kontanter.
Herudover to flasker spiritus.
Pressefoto: Rigspolitiet.