Hele Danmark går Julemærkemarch mod mobning og mistrivsel

Den 1. december 2024 samles folk i hele Danmark for 48. gang og går en symbolsk tur med Julemærkemarchen.

– Det er en folkelig og vigtig tradition siden 1977, hvor vi samler ind til driften af landets fem Julemærkehjem, siger Lisbeth Nielsen, Morsø Fodslaw til Her På Øen.

Lokalt kan man finde Julemærkemarchen i Nykøbing Mors. Oven i julefrokoster og andre gode juletraditioner er her en oplagt mulighed til at hente lidt frisk luft og motion den første søndag i december. Samtidig kan man støtte børns kamp mod mobning og mistrivsel, og dermed hjælpe over 1000 børn med at genfinde glæden og det gode børneliv.

Man kan forhåndstilmelde sig på www.julemærkemarchen.dk eller blot møde op på sit lokale startsted.

Foto fra Morsø Fodslaw til Her På Øen.