Af Dorit N. Glintborg
En 21-årig mand fra Outrup blev sent fredag aften sigtet for vold og for at overtræde et forbud.
Forbuddet havde han tidligere fået på Morsø i Havnegade i Nykøbing.
Den unge mand ville dog gerne ind på værtshuset alligevel, og da de ansatte ville bortvise ham på grund af forbuddet, blev han ifølge politiet så hidsig, at ordensmagten måtte tilkaldes.
Inden patruljen kom frem, havde den 21-årige givet en ansat tre knytnæveslag i ansigtet, og var løbet fra Morsø.
Det var klokken 00.14 natten til lørdag.
Pressefoto: Rigspolitiet.