Af Dorit N. Glintborg
En 19-årig kvindelig bilist overholdt søndag ikke sin ubetingede vigepligt, og som følge heraf kom tre personer, inklusive hende selv, til skade.
Færdselsuheldet skete klokken 11.46 søndag.
Den 19-årige bilist kørte ad Lillerisvej i sydlig retning, og kørte ud i krydset ved Legindvej, som nævnt uden at overholde vigepligten.
I krydset kørte den 19-årige sammen med en bil, ført af en 21-årig kvinde.
En 23-årig kvinde var passager i den 19-åriges bil, og alle tre fik forskellige skader.
Én blev fløjet til Ålborg, mens to andre blev kørt til Viborg Sygehus til kontrol.
Ingen af skaderne var livstruende, oplyser politiet til Her På Øen.
Pressefoto: Rigspolitiet.