BILA Group, som er kendt og anerkendt for produktionsoptimering gennem mere end 30 år, har netop købt den overvejende del af aktiviteterne fra Sealing System.
”Det er trist, når en hæderkronet virksomhed som Sealing System går konkurs. En virksomhed, som i branchen nyder respekt for fremragende pakke- og palleteringsanlæg, dygtige medarbejdere og loyale kunder. Det fortjener en fremtid. Derfor har vi hos BILA Group købt en stor del af aktiviteterne i Sealing System,” siger CEO og medejer af BILA Group, Jan Bisgaard Sørensen på BILA’s hjemmeside.
Hos BILA Group ser man fremad. Planen er, at Sealing System – ovenpå konkursen og under nyt ejerskab – fortsat skal producere de komplette pakke- og palleteringsanlæg, som kunderne efterspørger og er glade for. Sealing System fastholder sit navn, logo, sin placering i Grindsted og sin stærke kultur.
Pressefoto: BILA