Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

Regionsrådets udvalg for Regional Udvikling og Innovation har valgt at støtte 19 kulturprojekter med 408.000 kr. fra puljen Kultur i Nærheden. De støttede projekter er udvalgt blandt 41 ansøgninger til den populære pulje.

Regionsrådets pulje ”Kultur i Nærheden” støtter udviklingen af lokale fællesskaber gennem kunst og kultur i de nordjyske landdistrikter og mindre bysamfund. Den største virkning opnår man, når aktiviteterne udvikles i et samarbejde mellem lokale foreninger eller organisationer, indbyggerne i lokalområdet og nordjyske kunstnere.

Ud af de 19 støttede kulturprojekter er to fra Mors.

Lokalhistorie i samtaler, fortælling og performance v. Foreningen Flade Agora har fået 25.000 kr., mens Markedsdag på Fælleden i Øster Assels v. Strømpehusets Venner er blevet tildelt 12.000 kr.

Arkivfoto: Her På Øen.