Mors-Thy Håndbold forlænger aftale med Gustav Sunesen

Gustav Sunesen er lige kommet hjem med en sølvmedalje fra M18-EM i Montenegro, hvor han har spillet en stor turnering med bl.a. 10 scoringer i EM-finalen, og nu har han brugt sin ombejlede venstrehånd til at sætte en underskrift på en ny aftale mod Mors-Thy Håndbold – en aftale som løber helt til 2028.

Den 18-årige højre back er et af de største talenter i sin årgang, og han har allerede gjort fornem entré på Mors-Thy Håndbolds ligahold, ligesom han er en markant og bærende spiller på Mors-Thy Håndbold Akademis U19-hold og på det danske M18-landshold.

– Jeg har det godt og er glad her i Mors-Thy Håndbold. Det har været fedt at blive en del af et hold, hvor man spiller sammen med erfarne og rutinerede spillere, som kan lære mig en masse, siger han i en pressemeddelelse til Her På Øen.

Pressefoto.