Af Dorit N. Glintborg
Dagrofa undersøger i øjeblikket mulighederne omkring Spar-butikken på Fruevej i Nykøbing.
Det oplyser kommunikationsdirektør Morten Vestbjerg til Her På Øen.
Dagrofa er en dansk dagligvarekoncern, der ejer MENY, og leverer til et stort antal andre købmænd, herunder SPAR.
Redaktionen har i ugevis forsøgt at få en kommentar fra Dagrofa, fordi rygterne om en eventuel lukning af Spar i Nykøbing har floreret i det lokale længe.
Nu er det omsider lykkedes at få en kommentar, hvor kortfattet, den end er.
I den lokale Spar-butik har redaktionen naturligvis også forsøgt at få en kommentar til de verserende rygter om lukning, men fra de ansatte på Fruevej lyder det konsekvent, at de ikke må udtale sig.
Morten Vestbjergs melding til her På Øen lyder i sin helhed:
”Vi undersøger i øjeblikket mulighederne omkring butikken, og er i dialog med de relevante parter. Hvis der kommer nyt, vender vi retur”.
Der er altså hverken tale om en bekræftelse eller en afkræftelse af de hårdnakkede rygter.
Tiden vil vise, hvad Dagrofa eventuelt vil udmelde på et senere tidspunkt.
I mellemtiden er Spar på Fruevej i Nykøbing åben som altid.
Foto: Dorit N. Glintborg.
Vi vil absolut meget gerne beholde vores gode spar butik og meget søde personale
Hvis man vil beholde sine lokale butikker så skal man gøre sine indkøb i disse butik, sådan funger markeds økonomi, er der ikke nok kunder så lukke butikkernes, fordi der ikke er en indtjening der er høj nok til at få et rentabel overskud længer er den ikke.