Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

En 20-årig mand fra Snedsted kørte tidligt i morges galt på Vildsundvej/A26 i Solbjerg.

Her mistede han herredømmet over sin bil, og ramte autoværnet.

Politiet skønnede, at den unge bilist var påvirket af spiritus, hvilket alkometertesten på stedet bekræftede.

Der skete ingen personskade, og der var ikke andre implicerede i uheldet, som skete klokken 06.47 tirsdag morgen.

Det oplyser politikommissær Niels Kristensen til Her På Øen.

Pressefoto: Rigspolitiet.