DMI varsler voldsomt og farligt vejr i store dele af landet, hvor der kan forventes kraftig regn, skybrud og lokale oversvømmelser.

Det massive regnvejr skulle tage sin start sidst på fredagen, hvorefter hele lørdagen ifølge vejrudsigten vil blive med vedvarende regn over hele landet.

 

Politiet opfordrer derfor til, at man holder øje med vejrudsigten, følger myndighedernes anvisninger og tager sine forholdsregler.

  • Skal du køre over længere afstande, så vær opmærksom på at vejrforholdene kan ændre sig fra landsdel til landsdel. Bemærk i øvrigt at kraftig regn og skybrud kan forårsage akvaplaning på vejene. ​

 

  • En hændelse som den varslede kan sætte beredskabet så meget under pres, at det kan tage længere tid end normalt før hjælpen når frem. Ring kun 112, hvis du akut har brug for hjælp, lyder opfordringen fra Politiet.

Modelfoto: Her På Øen.