Af Dorit N. Glintborg
For 9. år i træk er Jyske Bank Nykøbing af Voxmeter kåret som bedst i private banking blandt alle Jyske Banks afdelinger i Danmark.
Det er en stor glæde for afdelingsdirektør Chris Lundquist, som også kan berette om en stor intern indsats for at have tilfredse kunder i banken.
Han siger gerne til sine medarbejdere, at de helst skal fløjte på vej på arbejde, og igen, når de tager hjem fra arbejde.
Og jo, det gør han også selv. Tilfredshed hos kunderne og tilfredshed blandt medarbejderne betyder nemlig meget.
- Det er fire et halvt år siden, jeg tiltrådte her i Nykøbing, og i den tid har jeg ikke afholdt én eneste ansættelsessamtale, fortæller Chris Lundquist til Her På Øen.
Medarbejderstaben i Algade er med andre ord stabil, og den er også lokal.
De fleste af de omkring 30 ansatte i banken er fra Mors og nærmeste omegn.
-
Vi har et meget stærkt lokalt hold, fastslår direktøren.
Holdet er også tilfreds.
Ud fra devisen, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder, glæder det Chris Lundquist at kunne afsløre, at afdelingen i Nykøbing er blandt de højest rangerede i hele landet med hensyn til medarbejdertilfredshed.
Jyske Bank Nykøbing scorer hele 92 points ud af 100 mulige på medarbejdertilfredshed.
I Jyske Bank har man den politik, at kunderne er bankens gæster.
Gæster sørger man godt for – især de inviterede, så en kop kaffe kan bankens kunder altid være sikre på at blive tilbudt til en start.
Fysiske kunder i et pengeinstitut er i antal ikke, som det var for år tilbage.
Mange ting klares digitalt, eller over telefonen.
For at opretholde en god kundekontakt, laver Jyske Bank Nykøbing opsøgende kundekontakt ved at ringe til kunderne.
- Hvis vi hører om en større rentemulighed, der kan være relevant, ringer vi til kunden og informerer om det, fortæller Chris Lundquist.
Banken kører også en indsats for helt unge kunder – ”Fra boligdrøm til boligklar”.
Her inviteres unge fra 18 år og opefter til et informativt møde, hvor der lægges en slagplan for, hvordan drømmen kan blive til virkelighed – og hvornår.
- Vi siger helst ikke nej. Vi siger hellere ”Hvad skal der til?”, fastslår afdelingsdirektøren.
For Jyske Bank Nykøbing er det afgørende at være en aktiv del af lokalsamfundet.
Det er banken blandt andet igennem sponsorater ved f.eks. Skaldyrsfestivalen og Kulturmødet Mors, ligesom Jyske Bank Nykøbing også har en sponsorannonce på Her På Øen.
Og helt overordnet gør man sig umage med at udvise almen god høflighed og venlighed.
- Det lyder måske banalt, men det gamle ordsprog om at smile til verden, og få smil igen – det holder altså, smiler Chris Lundquist i Jyske Bank.
Kommentar til facbook oplag nu hvoe jeg ikke er på facbook men har læst undrende om hvad der er ” sjov og som nok SNARE er en
” kommentar ” til den selvros direktørens kommer med ,alså til indholdet af artiklen og hvad kommer til kunde service så manglet den grad overfor derekunder der blot har en “alm konto ” ,betalings service , hvor der er gebyr på næmst alt og som så medvikker til at det er aktionærer der få flere penge
Tidligst var det gratis at have betaling sevice og nsn munne få gratis hjælp lige som dankort fornyelse , og hvor msn altid kunne få en snak med din ,lokale rådgivere om sine ” penge sager” det er muligt det så også er slut i ander banker og sparekasser men det er stadig tale om dålig sevice hvor mange kunde blot holde mund selv om de er utilfredse hvis er feks kasse medarbejdende hvor man blot kunde gå ind og få hjælp bla om beholdt og hvad det var af indestående og hæve og indsætte penge så der er grund til at der er nogen det mener at direktørens selvros det er” morsom ” og så giver udtyk for det ved hjæp af ironi .