Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

Nu er Martin Larsens bog ”Dagen Før” trykt og klar til salg.

Som Her På Øen tidligere har fortalt, debuterer den selvstændige tømrer, der er barnefødt i Erslev, som forfatter med en bog om sit livs største krise.

Den 10. oktober sidste år blev Martin Larsen diagnosticeret med en ondartet hjernetumor.

Hans bog, ”Dagen Før” beskriver det vanskelige forløb, og de mentale redskaber, Martin Larsen har brugt undervejs.

 

Alene bogens tilblivelse er et eksempel på, hvor langt man kan komme med viljestyrke og positivitet.

Den nyslåede forfatter, der i dag bor på Sjælland sammen med hustruen Sanni Larsen, har med bogudgivelsen nået et stort mål.

 

Martin Larsen håber, at hans bog vil kunne være en hjælp for andre i en svær livssituation.

 

”Dagen Før” kan bestilles på mail dagenfoer@gmail.com

Ægteparret Larsen har desuden lavet aftale med Sofie Lingeri i Nykøbings Gågade, hvor bogen kan købes og/eller afhentes efter bestilling på mail.

Bogen er redigeret og korrekturlæst af DG Kommunikation, og trykt af Typographic, og den er på 180 sider.

Sanni Larsen oplyser til Her På Øen, at prisen er sat til 199, – .

 

Her På Øen kan kun give bogen de bedste anbefalinger.