Af Dorit N. Glintborg

dorit@herpaaoeen.dk

 

250 borgere mødte op, da der onsdag aften i Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter i Hvidbjerg var borgermøde om købmandsbutikken i Hvidbjerg, som Rasmus Christensen fra Karby overtager den 1. juni.

Som tidligere oplyst i Her På Øen overtager morsingboen forretningen, efter at de nuværende ejere fra Thy har bebudet lukning.

Onsdagens møde var indkaldt af ”Arbejdsgruppen bag Hvidbjerg Butikshus” med Uffe Korsgaard i spidsen, og gruppen havde til formål at orientere borgerne om den nye købmandsbutik.

  • Vi er meget afhængige af en levedygtig dagligvarebutik i området. Derfor er vi taknemmelige for, at Rasmus Christensen har meldt sig som ny købmand, siger Uffe Korsgaard til LigeHer.nu, mens han tilføjer, at der vil blive brug for penge til at renovere butikken. De penge håber man, lokalsamfundet vil bidrage med.

 

Den store opbakning på borgermødet rørte og glædede ifølge netavisen den kommende købmand meget.

Arkivfoto.