Af Dorit N. Glintborg
Over 70 deltagende præsterede Øster Assels Kultur- og Forsamlingshus i lørdags at huse til det store tværkulturelle arrangement, hvor blandt andet orkesteret Radiant Arcadia underholdt.
Jesper Bak fra de fire kulturhuse, der for nylig blev begavet med én million kroner fra Nordea Fonden, fortæller til Her På Øen, at der var en rigtig god stemning på dagen, og at gæsterne kom mange steder fra.
- Vi havde besøgende fra hele øen og fra Salling, fortæller han.
Orkesteret med både jødisk, muslimsk og kristen baggrund hos medlemmerne, lagde tonen i arrangementet, som på det kulinariske område bød på jødisk forret, muslimsk hovedret og kristen dessert.
Jesper Bak var én af dem, der stod for madlavningen, og han kan fortælle, at desserten var den gammelkendte æblekage, og at alle retterne i øvrigt blev godt taget imod af gæsterne.
Omkring 35 deltagerne havde valgt at være med i de forskellige workshops om eftermiddagen, og til spisning og koncert var der som nævnt godt 70 i alt.
Næste gang, der inviteres til et større arrangement i Øster Assels, bliver til september, og her vil der være et nordisk islæt.
Privatfotos til Her På Øen.